Tine Lilholt og Klaus Thrane

50 år med Slåbrock

En koncert med Tine Lilholt og Klaus Thrane byder på en speciel musikalsk cocktail, med nærvær, musikalitet, humor og en hel del livserfaring som de vigtigste ingredienser!

Tine Lilholt har brugt 2022 og 2023 til at komponere 12 stykker musik og male 12 malerier, som er en billedligørelse og et musikalsk bud på vores 12 stjernetegn. Dette mundede ud i en udstilling på Børglum Kloster i Vendsyssel i efteråret 2023 med titlen DYREKREDSEN – The Zodiac. En udstilling, som kombinerer Tine’s passion for de tre M´er:
Musik, Maleri og Modetegning. Produktionen af musikken er igen lagt hænderne på Klaus Thrane.

Konceptet tilbydes nu som koncert, hvor musikken serveres samtidig med at malerierne vises som film, der ruller hen over lærredet.
Duoen, som også privat danner par, kan kunsten at kommunikere gennem musikken og efterlader derfor til enhver lejlighed publikum i en stemning af nærvær, eftertænksomhed, afslappet glæde og let underspillet humor.

Siden TINE LILHOLT i 2007 forlod Lars Lilholt Band efter 23 år som fløjtenist, harpenist og meget andet, har hun helliget sig sin egen musik og sine malerier. Det har udviklet sig til en helt ny kunstform, nemlig; ”MUSIK – MALERIET”. Det vil sige, at et maleri får tilkomponeret et stykke musik, som beskriver stemningen og udtrykket i billedet.

KLAUS THRANE, er en af Danmarks absolut bedste og mest erfarne trommeslagere. Klaus forlod Lars Lilholt Band i 2014, efter 27 års tro tjeneste. Han producerede i 2009 DREAMSCAPES, som er den DVD/CD, som har dannet grundlag for parrets koncerter i hele
landet de sidste 15 år.

Koncerten med denne duo indeholder dog også andre kompositioner fra Tine Lilholts hånd, samt instrumentalnumre fra parrets rigt varierede musikalske bagland. Koncerten giver en mulighed for at få åbnet vinduerne lidt til følelseskammeret. En anledning til at lade vinden hvirvle støvet rundt, så solen kan sende nogle stråler ind til de bagerste hylder, og kysse minder til live.

Med Tines personlige fortællinger til hvert maleri opstår der en
forbundethed med alle andre i rummet. Fordi vi kender alle til lige præcis de følelser, hvert stykke musik og maleri fremkalder. Det er 2 meget erfarne musikere, der med sikker hånd, tager tilhørerne med på rejse.

Christian Søgaard Trio er: